Dyre hold - Fugle..

Dyrehold:

Emnet under dyrehold omhandler fugle fodring, med henblik på egne blandinger. Hvordan det laves, og hvordan det kan inddrages i en borgeres hverdag.

Som almen fokus, er man begyndt i dag, i højere grad, at fodre fugle i haven eller på terrasse. I det vi har fjernet mange af fuglenes ”vilde” spisesteder, vælger vi herigennem at tilbyde fulgene et sted, hvor de kan finde deres føde, uden vi dog kan tilbyde helt de samme muligheder, som der er i den vilde natur.

Fuglene vælger i højere grad at opsøge haver, da de efterhånden har erfaret at foderet er at finde i haverne, terrasserne. I både haver og på terrasse forekommer både små og større fugle. I haverne er der stor mulighed for at der er frugt, som fuglene kan spise af som en naturlig tilgang til føden, ligeså vel som aldre frugt/bær – typer. På terrasse er det i højere grad præget af menneskets valg af foder, da der er der hvor vi giver fuglefrø, kugler og hjemmelavet fugle foder.

Hjemmelavet fugle foder, kan både laves i kokos skaller, mælke kartonner, andre beholdere, som kan være udenfor og som fuglene har adgang til, ubegrænset. Det indeholder en stor mængde smeltet fedt, og en selvvalgt blanding af frø, korn, og andet tilbehør.

Borgeren:

I henhold til vores valg af borger, har vi fundet dette ideelt at lave, idet borgeren selv aktivt kan deltage i processen med at lave foderet trin for trin. Borgeren kan selv have indflydelse på valgt af produkter der skal i fugle blandingen, ud fra pædagogens vejledning om hvilke produkter der er ideelt for fuglen, for at få det mest optimale ud af maden.

Foderet:

Vi har lavet foder blanding over flere omgange, for at se hvilke korn kombinationer der flader bedst i fuglenes smag, ud fra at de bliver fordret på en terrasse, og ikke har de samme muligheder for vildt goder, som i en have eller i naturen.  Der er blevet lagt vægt på at fodre både på jorden, og højere oppe mellem perspektiv. Dette er for at få et indblik i hvilke fugle der tiltrækkes, ud fra indflydelse på foder, placering og mængde deraf.

Primær forder:

-          Hørfrø (gule og brune)

-          Gryn – Spelt og havre.

-          Solsikkefrø

-          Havre

-          Bulgur

-          Nødder

-          Rosiner

Fremgangsmåde:

I hele processen er den samme fremstillings måde blevet brugt, det er nemmest, men dette er også for at give borgeren en mulighed for selv at deltage aktivt i processen, uden at det bliver for avanceret. Idet at der er blevet lavet fugle foder over flere omgange, har borgeren også drages sig erfaringer om fugle foder, og kan ved ophængning af foderet se hvilke resultater der er kommet ud af at lave fugle foder.

I praksis er der blevet indkøbt ganske normalt margarine, 500g. der er blevet købt forskellige korn blandinger, solsikkefrø både med og uden skaller. Der er blevet købt forskellige frø, nødder, og gryn som skulle bruges til fugle maden. Når alle varer er blevet købt skal borger og pædagog ud i et køkken for at kunne fremstille maden, og herefter sætte den på køl.

Fremstilling:

500g Margarine smeltes, borger røre rundet under smeltningen. Når dette er smeltet skrues der ned for varmen. Herefter finder borger de 2-4 forskellige profukter der skal i den smeltede margarine.

Når produkterne er fundet frem, måler borger de forskellige ingridienser af, og det hældes ned i den smeltede margarine.

Borger kan ex. Tage 250g havregryn, 200g hørfrø, 100g hakket nødder og 150g solsikke.

Alt dette kommer i gryden, det får lov at småsimre lidt.

Så skal der findes en beholder frem, som kan være en mælkekarton, en halv kokos skal eller lign. Hvor fugle fodre blandingen skal hældes ned i.

Når dette er gjort i samarbejd mellem borger og pædagog sættes fugle fodret på køl, for at fedtet kan størkne og fodret samles deri.

Dokumenteret fremgangsmåde at lave fugle foder, hjemmelavet.  Optaget over 4 kort film.

Refleksioner om foderets placering, og mængde deraf:

 Vi valgte at foderet som var hjemmelavet skulle es op i en mælkekarton, da de produkter borgeren har valgt skulle i blanding særlig hendvendte sig til de mindre fugle. Både grynene, hørfrøen og hakkede nødder er nemt for de små fugle at få fat i, plus i processen hvor fuglefoderet er blevet lavet er produkterne blødgjort lidt, og derfor endnu nemmere for de mindre fugle at spise af den mad.

Vi valgte samtidlig at hænge fugle bolde op, og strø fuglefrø på jorden, for at samle så mange fugle som muligt. Det har også vist sig undervejs at forskellige fugle har fortrukket forskellig slags foder, og holdt sig til det.

De større fugle, som duer, råger, skader osv. har primært holdt sig på jorden og spist af de større kernetyper, solsikke frø både med og uden skal. De har af og til fløjet til nærmes tlille træ hvor der har hængt fugle bolde, dog har dette ikke opholdt dem længe da foderet på jorden har været mere tilgængelig og umiddelbart mere interessant for dem.  I det tidsrum de har opholdt sig på fodre pladsen har de mindre fugle holdt sig væk. 

De mindre fugle har valgt både at være på jorden og oppe i mellem perspektiv.

Der har været mange solsorte, grå spurve, mejser – både fyr og blå. Musvitter, dunpap, grøn irisk, rødhals. Her har musivtter, mejser og rødhals holdt sig til foderet oppe i højde, og specielt haft interesse i den hjemmelavet mad. Hvorimod dunpap, grøn irisk, solsorte og gråspurve har spist af fugle boldene og holdt sig meget på jorden.

Det som vi har observeret undervejs i dette er at de små fugle helt klart har foretrukket de mindre kort sorter, som deres mindre næb har kunne kværne, hvorimod de større fugle har haft behov for at have større frø eller kerne som de har kunne kværne.

De større fugle ar ikke opsøgt den hjemmelavede fugle mad, og der kan ligge flere ting i det, som der er blevet gjort at observationer; det ene kan være at placeringen har givet de mindre fugle en mulighed for at spise made, og dvs. de større fugle har ikke kunne komme til den mad i samme grad som de små fugle. Det andet som kan have indflydelse er at den frø, og korn blanding vi har puttet i foderet har været mindre korn og frø, hvilket gør at der er ikke nok arbejde i foderet for de større fugle.

Det kunne være værd at overveje at lave fugle foder hvor der lægges vægt på større kort typer, som de større fugle har større gavn af. Evt. kan det være muligt at putte foderet i en beholder, eller lign. Som de større fugle har større tilgang til og derved kan benytte...